Ny James Bond-film har tre forskellige slutninger
Når skuespiller Daniel Craig igen indtager rollen som James Bond i "No Time to Die" er det femte gang, at han spiller Agent 007. Foto: Leon Neal/Ritzau Scanpix
Leon Neal/Ritzau Scanpix
Instruktøren bag "No Time to Die" har indspillet tre forskellige slutninger, så den rigtige ikke slipper ud.
Der er massiv hype om den kommende James Bond-film, "No Time to Die", og derfor har filmens instruktør valgt at tage sine forholdsregler for at undgå, at detaljer om filmen slipper ud.
Ifølge den britiske avis Daily Mail har instruktør Cary Joji Fukunaga nemlig valgt at indspille tre forskellige slutninger på "No Time to Die" for at sikre, at den rigtige afslutning ikke bliver afsløret før premieren.
Ifølge Daily Mail er instruktøren den eneste, der ved, hvilken af de tre slutninger, som bliver den endelige.
Ikke en gang hovedrolleindehaver Daniel Craig ved, hvordan filmen ender.
Én af slutningerne skulle ifølge avisen være, at James Bond vælger at forlade den britiske efterretningstjeneste til fordel for en mere afslappende tilværelse på Jamaica, mens den britiske skuespillerinde Lashana Lynch overtager titlen som Agent 007.
Filmen "No Time to Die" er den 25. i rækken om den hemmelige agent fra den britiske efterretningstjeneste.
Foruden Daniel Craig og Lashana Lynch medvirker den amerikanske skuespiller Rami Malek, som bliver filmens primære skurk, og på rollelisten er også den dansk-svenske skuespiller David Dencik.
"No Time to Die" får danmarkspremiere den 2. april 2020.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde