Nu kan nye håbefulde musiktalenter få hjælp af Danmarks Radio til at sparke karrieren i gang. Hjælpen kommer i samarbejde med blandt andet Roskilde Festival og KODA.
Hjælpen bliver ydet i regi af en ny omgang af P3-konkurrencen KarriereKanonen, der nu i en årrække har bidraget til talentudviklingen i dansk musik.
- Jeg glæder mig som et lille barn til at få fingrene ned i talentmassen her i Danmark. Jeg forventer, at vi kan få skabt nogle helt fantastiske aftener på nogle af landets bedste spillesteder, hvor publikum kan opleve det ypperste inden for dansk musik anno 2010, lyder det fra P3's Christina Høier.
KarriereKanonen er gået fra at være et lille P3-projekt til at være en ambitiøs satsning på ny, dansk musik - med bred forankring i musikmiljøet og -branchen.
Fra 1. februar og en måned frem kan danske bands og solister sende musik via nettet til Karrierekanonen. Sidste år blev det til 1600 sange. 24 bands vil i år blive udvalgt til at være med i konkurrencen.
Grupperne vil blive hjulpet på vej mod en succesfuld musikkarriere blandt andet ved at få en del "airplay", som det hedder i branchen. Det betyder slet og ret, at deres musik bliver spillet i radioen.
Parterne bag KarriereKanonen lægger stor vægt på projektets langsigtede udvikling af de udvalgte bands:
- I KarriereKanonen er vi interesserede i at skabe lange forløb for at sikre de enkelte kunstnere en seriøs karriereudvikling, siger Christine Zacho fra KODA, mens Jacob Olesen fra Roskilde Festival understreger:
- Bandudviklingen er KarriereKanonens force - det er der ingen andre, der gør, og det er meget vigtigt for Roskilde Festival at investere i det danske, musikalske vækstlag, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker