Jackson-familiens hjemby Gary i delstaten Louisiana øjner chancen for at blive en regulær turistmagnet, når et splinternyt museum til minde om afdøde Michael Jackson åbner.
Men museet kan også blive en ny kilde til splid mellem Jacksons efterladte. Opførelsen begynder efter planen til næste år, og Michael Jacksons far, Joe Jackson, ser frem til mindesmærket.
- Det er noget, min familie og Michael altid har ønsket. Vi kan give noget tilbage til byen, siger han.
Men da han ikke optræder i sin afdøde søns testamente, har Joe Jackson ingen rettigheder til Michael Jacksons navn eller brand. Han har dermed intet at skulle have sagt i sagen, understreger advokaten Howard Weitzman, der repræsenterer boet efter popkongen.
- Boet efter Michael Jackson er aldrig blevet konsulteret omkring eller involveret i Jackson Familie-museet, der foreslås opført i Gary, Louisiana. Michael Jacksons musik, navn, ejendom, særlige kendetegn og anden intellektuel ejendom er aktiver, der eksklusivt ejes af boet til glæde for hans børn, mor og velgørende organisationer, hvilket fremgår af hans testamente.
Joe Jackson kan derfor ikke tage opbakningen til museet for givet. Hans krav om at få del i arven efter den berømte søn har tidligere skabt splid i familien, og den kan meget vel blusse op igen.
Michael Jackson skrev sin far ud af sit testamente tilbage i 2002. De to havde et anstrengt forhold, blandt andet på grund af popstjernens hårde barndom, der var præget af vold fra faderens side.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde