Klaptelefonerne var spået et stort comeback i 2020, men teknologien har mødt flere udfordringer. I stedet vil der komme flere minimodeller på markedet, som reelt kan være i bukselommen, vurderer eksperter. (Genrefoto) Foto: Michele Tantussi/ReutersMichele Tantussi/Reuters
I 2021 bliver smartphones mindre, får bedre kamera og vil i højere grad tale sammen med andre enheder - både i og uden for hjemmet.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Den teknologiske udvikling buldrer afsted inden for mobilteknologi.
Og 95 procent af alle danskere ejer i dag en mobil eller smartphone.
Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Men hvad bliver kendetegnende for det næste års generation af smartphones?
Det gør blandt andet størrelsen, siger John G. Pedersen, der er redaktør på techmediet meremobil.dk og har 20 års indsigt i branchen.
Annonce
- Mange smartphones er blevet så store og tunge, at de dårligt kan være i lommen. Derfor ser vi en trend, hvor flere producenter laver telefoner, som fylder og vejer mindre - men stadigvæk har samme motorkraft, siger han.
2020 var af samme grund udråbt til året, hvor foldetelefonen ville gøre comeback.
Men teknologien har haft begyndervanskeligheder, og eksempelvis har Samsung måttet trække flere foldetelefoner tilbage fra butikkerne.
Til gengæld er Apple lykkes med deres Iphone 12 i en miniudgave, og Sony har allerede i år lanceret Xperia 5 II som minder om Xperia 1 - bare i mini.
- Tidligere skulle telefoner være større og vildere. Fremover vil vi se, at flere producenter går den modsatte vej og laver mindre telefoner, siger John G. Pedersen.
Fra 2021 vil det også blive lettere at komme i nærheden af en smartphone med kamera i topklasse.
Tidligere har superkameraer været et konkurrenceparameter for mange producenter.
Men loftet er tilsyneladende nået for nu. Samsung har eksempelvis nogenlunde det samme kamera på deres nyeste og foregående model, forklarer John G. Pedersen.
- Til gengæld bliver kamerateknologien fra topmodellerne rullet ud i de billigere telefoner. Det betyder, at man som forbruger får langt mere kamera for pengene på budgetmodellerne, siger han.
Danskerne kommer også til at opleve, at telefonen taler sammen med markant flere digitale enheder, siger Henrik Hovgaard, der er fremtidsforsker i Universal Futurist med speciale i blandt andet ny teknologi.
Annonce
- Nogle danskere har allerede et smart watch, som taler sammen med telefonen - eller en badevægt, som kan synkroniseres med en app på telefonen. Men vi kommer til at se det i langt større grad, siger han.
I det større perspektiv vil hyperovervågning også vinde frem, vurderer begge eksperter.
Hyperovervågning er et vidt begreb, men et eksempel kan være, at vores smartphone deler information med andre digitale enheder ude i byen.
Det kan være en digital reklamestander, som tilpasser sit indhold efter, hvad du sidst har søgt efter på nettet.
Hyperovervågningen kan også bruges til sundhedsfremme, som man har set i Sydkorea under coronapandemien.
- I Sydkorea har man brugt en sensorer og data fra folks smartphone til at få et overblik over, hvem der er smittet og hvor, siger Henrik Hovgaard og fortsætter:
- Raske kan derefter få besked på deres telefon om, hvilke områder de skal undgå. Og den slags hyperovervågning vil vi helt sikkert se mere af fremover.
/ritzau fokus/
Klaptelefonerne var spået et stort comeback i 2020, men teknologien har mødt flere udfordringer. I stedet vil der komme flere minimodeller på markedet, som reelt kan være i bukselommen, vurderer eksperter. (Genrefoto) Foto: Stephen Lam/ReutersStephen Lam/Reuters
Seneste artikler
Fløjet til Rigshospitalet: Bil og motorcykel i sammenstød
Guldborgsundlisten ændrede svar - men nu lukker kommunen 'drænarbejde'-sagen
Der er ikke meget at juble over i Guldborgfuplisten
Fire sure smileyer i træk. Nu er der kommet en ny rapport
Skabte uro i lægeklinik
Mest læste artikler
Ung kvinde kørte i vandet: Mistede herredømmet over bilen
Hus fra bondestenalderen fundet på Falster
Legendarisk natklub genopstår: Nu vil venner og familie føre den videre
Efterlyser vidner i sag om grov vold
Skabte uro i lægeklinik