Nyfødt britisk prins får navnet Louis Arthur Charles
Prins Williams og hertuginde Kates nyfødte søn, som er nummer fem i den britiske arvefølge, får navnet Louis Arthur Charles. Foto: Scanpix/John Stillwell
Scanpix/John Stillwell
Navnet på den nye prins - dronning Elizabeths sjette oldebarn - blev offentliggjort fredag.
Prins Williams og hertuginde Kates nyfødte søn, som er nummer fem i den britiske arvefølge, får navnet Louis Arthur Charles.
- Hertugen og hertuginden af Cambridge glæder sig over at meddele, at de har navngivet deres søn i Louis Arthur Charles, hedder det i en erklæring fra Kensington Palace.
Den nyfødte kom til verden mandag klokken 11.01 lokal tid.
Den nye prins er dronning Elizabeths sjette oldebarn. I arverækkefølgen er han efter sin bedstefar, sin far og sine to søskende.
Prins William og hans kone, der bor på Kensington Palace, har nu tre børn at forsørge.
Prins William og hertuginde Kate mødtes i 2001 på St. Andrews University i Skotland, hvor de delte en lejlighed med to andre studerende. De blev hurtigt uadskillelige.
De blev gift i april 2011 i Westminster Abbey i London. Deres første søn blev født 22. juli 2013.
Prinsen har tilkendegivet, at han er fast besluttet på at være tæt på sine børn i deres opdragelse, ligesom han vil beskytte deres privatliv.
Det er et tema, der ligger ham meget på sinde, efter at han mistede sin mor, prinsesse Diana, i 1997. Hun blev dræbt ved en bilulykke i Paris på flugt fra allestedsnærværende paparazzofotografer.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned