Havfrueprisen uddeles for 10. gang på "Ferie for Alle" i Messecenter Herning og går til en person eller et firma, der i det forgangne år har gjort en hel speciel og prisværdig indsats for danskerne på deres ferie i Danmark. Det er Foreningen af Danske Rejsejournalister, der står for udvælgelsen.
Jan Gintberg opholdt sig 48 timer hvert sted, for som han sagde - "Det er lige tid nok til at stikke fingrene ind i folkesjælen og mærke efter, om der ikke gemmer sig et lille fnis bag smerten"
- Prismodtageren bragte os i godt selskab med ejeren af en kutter, der var vendt på hovedet og lavet den om til en restaurant, ligesom vi var med på et kristent skatercenter i Nexø på Bornholm og besøgte Hilmers kombinerede pølsevogn og knallertbutik i Nysted på Lolland, sagde formand Anne-Vibeke Isaksen i sin motivering.
- Da vi i bestyrelsen skulle vælge årets prismodtager, tog det os ikke mange minutter at blive enige om, hvem der i år fortjente hæderen. For nok så mange velmente, professionelle PR-kampagner kunne måske åbne manges øjne for, at der er masser af gode grunde til at besøge familievenlige feriecentre, forlystelsesparker og campingpladser, men ingen har gjort det som DR og Tv-programmet med en af Danmarks mest respekterede Stand-up komikere. Med serien "Gintberg på kanten" tror jeg de fleste har fået lyst til at drage ud og opleve "Danmarks yderste bastioner", afslutter formand Anne-Vibeke Isaksen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker