Nyt afbud i Tivoli giver Birgitte Hjort Sørensen comeback på rolleliste
Skuespiller Birgitte Hjort Sørensen vender tilbage til forestillingen "Divaer i glas", hvis premiere udsættes til august 2019. Foto: Scanpix/Søren Bidstrup
Scanpix/Søren Bidstrup
Et afbud betyder, at Birgitte Hjort Sørensen nu vender tilbage til forestillingen "Divaer i glas".
Først måtte skuespillerinden Birgitte Hjort Sørensen melde fra til forestillingen "Divaer i glas" på grund af sin graviditet, og nu er et nyt afbud rullet ind.
"Divaer i glas" skulle have haft premiere til august, men som en konsekvens af ændringer omkring showet må Tivoli nu udskyde premieren med et år.
Det meddeler den gamle have i en pressemeddelelse.
Det er skuespillerinden Cecilie Stenspil, som denne gang har måttet melde afbud til forestillingen af personlige årsager.
Premieren på den moderne kabaret er derfor udsat til august 2019, men heller ikke her har Cecilie Stenspil mulighed for at være med, og det giver plads til, at skuespillerinden Birgitte Hjort Sørensen igen bliver en del af diva-holdet.
Skuespillerinden var fra starten af en del af det oprindelige hold bag forestillingen, men hun måtte tidligere på året melde fra til sommerens stykke, da hun er gravid med sit første barn.
- Jeg er utrolig glad for, at jeg nu alligevel får muligheden for at medvirke i "Divaer i glas", og sammen med Caroline Henderson og Kaya Brüel skal fortælle historien om alle de formidable kunstnere, der gæstede Glassalen i den gyldne Varieté-periode.
- Jeg tror, det bliver helt fantastisk, siger Birgitte Hjort Sørensen i pressemeddelelsen.
Hun udgør sammen med Caroline Henderson og Kaya Brüel nu stammen, der skal formidle historien om Tivoli Varietéen, der har lagt rammer til stjerner som Josephine Baker, Ella Fitzgerald og Malene Dietrich.
"Divaer i glas" får urpremiere i Glassalen i Tivoli i København den 17. august 2019.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde