De nye regler betyder, at alle kortudstedere - det vil typisk sige pengeinstitutter - og kortindløsere i EU som udgangspunkt skal afvise kortbetalinger i netbutikker, hvis de ikke er godkendt med stærk kundeautentifikation - altså to faktorer. (Arkivfoto) Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau ScanpixÓlafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
Det skal være mere sikkert at handle på nettet. Og det betyder en smule mere besvær for dig, når du svinger dankortet online.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Langt de fleste danskere svinger en gang imellem dankortet på nettet. Og med nedlukning og smittefare oven i, er der kun blevet flere af de digitale køb.
Og fra årsskiftet skal det være mere trygt at handle på nettet. Her indføres nemlig nye EU-regler, der betyder, at du fremover skal godkende betalinger på nettet med to elementer.
- De nye regler skal gøre det mere sikkert at betale på nettet. Det er et sted, hvor man ser større og større risiko for fusk, siger forbrugerjuridisk chef Susanne Aamann fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fortsætter:
- Det gælder fra 1. januar, men vi ser allerede nu, at nogle webbutikker har implementeret det, og man kan derfor møde et ekstra element for eksempel NemID eller en personlig kode hos Nets.
Det kaldes stærk kundeautentifikation eller to-faktor-autentifikation.
Annonce
Her indsættes et ekstra led i din betalingskæde. Og dermed svarer sikkerhedsniveauet til, når du køber noget på dit kort i en butik og taster en pinkode.
Her har du nemlig noget fysisk og din egen kode.
For på nettet tæller dit kort ikke som et unikt element, fortæller Ida Marie Moesby, som er økonom og fagekspert på betalingsområdet hos Forbrugerrådet Tænk.
- Der er eksempler på, at andre kan betale med oplysninger fra dit betalingskort på nettet. Nu kræves der to faktorer, som andre ikke kan kopiere, forklarer hun.
Og det betyder, at du skal bruge eksempelvis NemID eller et personligt kodeord, du har oprettet hos Nets, samt en engangskode, du får tilsendt på sms.
I fremtiden kan det også være biometriske data som dit fingeraftryk eller en iris-skanning, siger Ida Marie Moesby.
For at være forberedt på de nye regler, kan du sikre dig, at du har hentet NemID-nøgleappen, har et kodeord hos Nets, og at din bank har dit korrekte mobilnummer.
- Ellers kan opleve, at du ikke kan modtage SMS-engangskodeordet, som kan være nødvendigt for at betale på nettet, siger Susanne Aamann fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Reglen om to-faktor-godkendelse gælder alle betalinger over 225 kroner, mens betalinger under kan være undtaget.
Og du kommer ikke kun til at støde på det i danske webbutikker.
Annonce
Kravet kommer nemlig fra EU og gælder derfor på tværs af den europæiske union.
Der vil være en kort implementeringsperiode frem til 11. januar, så alle webbutikkerne kan nå at komme med.
Hvis du herefter støder på en webbutik, der ikke benytter to-faktor-godkendelse på køb over 225 kroner, lyder rådet fra både Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at du holder dig fra det.
/ritzau fokus/
De nye regler for stærk kundeautentifikation - også kaldet to-faktor-autentifikation - gælder kun på nettet. I en fysisk butik har du allerede to elementer i form af dit fysiske kort, du skal have i hånden, og din personlige kode. (Arkivfoto) Foto: Olivier Douliery/Ritzau ScanpixOlivier Douliery/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Kommunen stod ved døren: - Vi var skjult
Et mausoleum over dansk sukkerproduktion
Forfatteren bag Badehotellet og Krøniken er død - 78 år
Pless jubler: Lykkelig for, at hun fortsætter
Jimmy hejser flaget: Veteraner kommer på finansloven
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik