Nyt smugkig: Dansk storfilm kommer nu med opfølger
Instruktør Anne Grethe Bjarup Riis er tilbage i instruktørstolen, ni år efter at hun instruerede den første film om familien Fiil og deres kamp mod den tyske besættelse af Danmark.
(Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix) Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Det er nu muligt at se den første trailer til filmen "Hvidstengruppen 2: De efterladte". En efterfølger til biografhittet "Hvidstengruppen" fra 2012.
Så er der endnu en film på vej om Danmark under besættelsen, men denne gang vil mange kunne genkende flere ansigter på lærredet. Senere på året udkommer der nemlig en opfølger til biografhittet "Hvidstengruppen" fra 2012.
Og allerede nu er det muligt at få et smugkig på filmen, da den første trailer med titlen "Hvidstengruppen 2: De efterladte" netop er landet.
"Hvidstengruppen" var i 2012 den mest sete biograffilm i Danmark. Filmen er opkaldt efter den danske modstandsgruppe, som kæmpede mod tyskerne under besættelsen af Danmark i 1940'erne. En kamp, som især endte i tragedie for familien Fiil, der stod bag gruppen.
Den nye film fortsætter, hvor den første film slap. Kort tid efter at de mandlige medlemmer af familien Fiil er blevet henrettet, følger man de to søstre i familien, som kæmper for overlevelse efter de er blevet sendt til tyske fangelejre. Imens kæmper deres mor for at få dem hjem.
Filmen er baseret på interviews, dagbøger og breve, som forsøger at skabe en virkelighedsnær fortælling om kvindernes historie.
I filmens hovedroller møder vi igen Marie Bach Hansen som storesøsteren Tulle, Laura Winther Møller som lillesøsteren Gerda og Bodil Jørgensen som Fiil-familiens matriark, Gudrun.
Tilbage i instruktørstolen er Anne Grethe Bjarup Riis, som også instruerede den første film. Det samme er manuskriptforfatteren Torval Lervad, som har skrevet manuskripterne til begge film.
"Hvidstengruppen 2: De efterladte" får premiere den 25. december i biografer landet over.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie