Obama krammer hitkoreaner trods antiamerikansk fortid
Manden bag den mest sete YouTube-video nogensinde "Gangnam Style", den hestedansende koreaner Psy, har måttet beklage to antiamerikanske hændelser fra sin fortid.
Søndag mødte den flove koreaner med det borgerlige navn Park Jae-sang så den amerikanske præsident, der ikke lod til at bære nag over Psys fortid, skriver netmediet Wenn.com.
Psy optrådte med en juleversion af sit monsterhit ved en årlig jule-velgørenhedskoncert i Washington. Og her modtog koreaneren et håndtryk og et kram fra præsidenten.
For nylig dukkede der videomateriale op af Psy, der deltager i antiamerikanske demonstrationer i Sydkorea. Her rapper han blandt andet, at amerikanere, der har deltaget i tortur, bør slås ihjel. Og det samme bør deres familier.
- Dræb dem alle langsomt og smertefuldt, rapper Psy.
Han har offentligt måtte undskylde sine udtalelser:
- Som en stolt sydkoreaner, der har taget sin uddannelse i USA og boet der i en vigtig periode i mit liv, forstår jeg de ofre, som amerikanske militærmænd og -kvinder har taget for at beskytte frihed og demokrati i mit land og rundt om i verden, siger han i en meddelelse.
- Sangen, som jeg var med i for otte år siden, var en del af en dybt følsom reaktion på krigen i Irak og drabet på to uskyldige koreanere.
- Jeg er taknemmelig for ytringsfriheden, men jeg har lært, at der er grænser for, hvilket sprogbrug der er anstændigt, og jeg er ked af den måde, hvorpå teksten kan fortolkes, lyder det videre.
Psy var til julekoncerten iklædt en julerød glimmer-sweater, og han lagde ud med at synge en julesang. Den stoppede han dog hurtigt og henvendt til hele Obama-familien sagde han:
- Det her er ikke, hvad er jeg er kommet for. Lad os danse alle sammen.
Derefter brød ud i "Gangnam Style".
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned