Præsident Obama og hans kone Michelle Obama mødes fredag formiddag med regentparret og kronprinsparret, oplyser hoffet. Mødet foregår i de kongelige repræsentationslokaler på Christiansborg og er en privat audiens. Pressen er dog inviteret til at fotografere, når den amerikanske præsident ankommer via Drabantsalen på Christiansborg.
Her vil dronningen og prinsgemalen tage imod det amerikanske præsidentpar sammen med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary. Ligesom Obama er kronprins Frederik også stærkt interesseret i IOC-topmødet, hvor han stiller op til valg til den magtfulde olympiske komité.
Efter besøget hos dronningen skal Obama også kort mødes med den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Det sker i Statsministeriet, så Obama ikke behøver at forlade Christiansborg.
Det er endnu ikke oplyst præcist hvor længe præsident Obama bliver i Danmark, men der er kun tale om et lynvisit, der foruden de to besøg på Christiansborg også omfatter et besøg i Bella Center, hvor det amerikanske bud på Chicago som værtsby for OL i 2016 skal fremlægges.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker