Hun har netop spillet på Roskilde Festival, hvilket hun kaldte "den største oplevelse i mit liv", men danske Oh Land med det borgerlige navn Nanna Øland har flere vilde sommerplaner.
Hun skal varme op for Katy Perry på en del af sangerindens nordamerikanske turné.
- Først og fremmest tænker jeg, at det er en oplevelse, som jeg kommer til at lære sindssygt meget af, fortæller Oh Land, der også skal åbne ballet for sangerinden Sia på hendes amerikanske sommerturné.
- På hver deres måde gør de noget helt specielt og fantastisk, og jeg glæder mig bare til at se dem hver aften og lære en hel masse. De har gjort det her rigtig meget, og de har selvfølgelig hver deres måde at gøre tingene på, og jeg har en hel tredje måde.
Oh Land skal blandt andet optræde på O2 arena i London, hvilket hun allerede gør sig mange tanker om.
- Jeg glæder mig til at spille for 20.000 mennesker, det har jeg aldrig prøvet før. Jeg ved ikke, hvordan det er, før jeg er gået ned fra scenen, siger sangerinden bag hit som "White Nights" og "Son Of A Gun".
I det sidste års tid har mange internationale stjerner fortalt, at de er fan af danske Nanna. Blandt andet kendisbloggeren Perez Hilton.
- Perez støttede mig fra helt tidligt, allerede inden pladen kom ud i USA, og det betyder sindssygt meget. Han har virkelig taget mig under vingen, og nu er han blevet en af mine venner, fortæller Oh Land og fortsætter:
- Det er fantastisk, at der er nogen, som tør tro på noget, der er anderledes, end det meste man hører af mainstream popmusik ovre i USA.
/ritzau/
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker