One Direction lancerer makeup-serie
Foto: HJORTH DANIEL/POLFOTO
Daniel Hjorth/Polfoto
Den britiske drengegruppe er kommet i kontakt med deres feminine side. De har i samarbejde med makeup-brandet MUA skabt deres egen makeup-serie til piger.
One Directions makeup-serie, der kaldes "Little Things", indeholder læbepomade, neglelak, rouge og læbestift.
Læbepomaderne koster 2,50 pund svarende til knap 22 kroner. De fås i fem forskellige farver og smagsvarianter - en for hvert bandmedlem. Harry Styles læbestiften fås for eksempel med jordbærsmag. Er man mere Liam-fan, kan man gøre læberne bløde med blåbærsmag.
Læbestifterne er opkaldt efter fem af gruppens sange, mens hver neglelak har et billede af hvert bandmedlem.
I juni offentliggjorde boybandet desuden deres egen parfume til kvinder, som går under navnet "Our Moment" og er opkaldt efter bandets sang "Moment".
Selvom produkterne henvender sig til piger, har det unge drengeband nydt processen:
- Vi elskede hvert et øjeblik i forbindelse med at lave den særlige duft til jer - vores utrolige fans, og vi er meget stolte, og vi håber, I elsker "Our Moment" lige så meget, som vi gør, siger gruppen i en pressemeddelelse.
Både makeup-serien og parfumen kommer på gaden i august.
/newspaq/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde