Det københavnske Hotel Admiral lægger rød løber og festlokaler til, når blandt andre talkshowstjernen Oprah Winfrey onsdag indtager København.
Oprah er en af adskillige kendisser, der i denne uge er i København for at promovere Chicago som værtsby for OL i 2016. I alt er flere hundrede amerikanske støtter inviteret til middag på hotellet.
Oprahs populære talkshow, der kører på 24. år, optages netop i Chicago i Harpo Productions Studios, og Oprah har derfor en hel særlig interesse i at den amerikanske storby får værtskabet.
Det ventes, at den amerikanske præsidentfrue Michelle Obama også deltager i middagen på Hotel Admiral onsdag aften, hvor Chicagos borgmester, Richard M. Daley, er vært sammen med formanden for den amerikanske organisation Chicago 2016 Patrick G. Ryan.
Senere fester den amerikanske delegation - og måske Oprah Winfrey - videre på Lille Vega på Vesterbro, hvor temaet er blues brothers.
Barack Obama ventes først at komme til Danmark på et lynvisit fredag.
Foruden Chicago er Tokyo, Rio de Janeiro og Madrid i spil som værtsby for OL i 2016.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker