Talkshowdronningen Oprah Winfrey er tilbage på toppen af listen over verdens mest magtfulde berømtheder. Det er Forbes Magazine, der hvert år udarbejder listen.
Oprah har før ligget i top på listen, men sidste år blev hun fortrængt af superstjernen Angelina Jolie. Jolie er i år dumpet tilbage på en 18.-plads.
Forbes Magazine laver listen på baggrund af stjernernes indtjening og omtale. Og der er plads til både musikere, modeller, sportsstjerner, filmstjerner og kendte fra tv.
Det er kvinderne, der kører med klatten. I top 10 er seks af navnene på listen af hunkøn. På anden- og fjerdepladsen ligger henholdsvis sangerinderne Beyonce Knowles og Lady Gaga. Britney Spears ligger nummer seks, Sandra Bullock nummer otte og Madonna nummer 10.
Ingen danskere har fundet vej til listen, der tæller 100 navne. Det bedste bud ville nok være Caroline Wozniacki i kraft af sin høje placering på tennisranglisten.
Roger Federer er den højst rangerende tennisstjerne på listens 29.-plads. Af kvindelige tennisspillere finder man Willamssøstrene Serena og Venus på henholdsvis plads nummer 61 og 83, mens russiske Maria Sharapova ligger nummer 81.
Men danske Caroline har altså hverken tjent penge nok eller er blevet et stort nok navn på verdensplan til at blive optaget på listen.
Og det er nogle svimlende beløb, som berømthederne tjener. På førstepladsen kan Oprah ifølge Forbes Magazine prale af en årsløn på 315 millioner dollar.
Så stor en lønningspose behøver man dog ikke at slæbe rundt på for at komme på listen. Den lavest lønnede er Jennifer Love Hewitt, der må nøjes med 6,5 millioner dollar om året. Hun må da også nøjes med en plads som nummer 99 i det samlede regnskab.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker