Det kræver hverken surroundsound eller dyrt udstyr at bringe biografoplevelsen hjem i stuen. Der er flere ting, du let og gratis selv kan gøre for at optimere hjemmebiografen. (Arkivfoto) Foto: Olivier Douliery/Ritzau ScanpixOlivier Douliery/Ritzau Scanpix
Danskerne streamer mere og mere, viser undersøgelser. Læs her, hvordan du gratis optimerer hjemmebiografen.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Vi går mod koldere, kortere og mørkere dage, og derfor er det oplagt at krybe sammen foran hjemmebiografen.
Og her tilvælger vi gerne film og tv on-demand. Danskerne streamer nemlig som aldrig før. Og knap 40 procent af os har streamet flere film og serier under pandemien. Det viser en rundspørge fra Epinion og teleselskabet Telmore.
En tendens, som er fortsat her efter genåbningen, fortæller Steffen Lundgren Kristensen, der er markedsansvarlig for streaming hos Telmore.
- Uagtet pandemien er der en helt klar tendens, hvor folk streamer mere og har flere streamingtjenester, siger han.
Her er der flere ting, du selv kan gøre for at optimere hjemmebiografen, tilføjer Stefan Ring Støhrmann, som er radionetværkschef hos teleselskabet 3 med speciale i netværksforbindelser.
Annonce
- Det nytter ikke at have et 4K-fjernsyn, hvis internetpakken eller streamingabonnementet ikke understøtter 4K. Og omvendt batter det heller ikke at optimere alt andet, hvis fjernsynet ikke kan vise 4K, siger han.
Kig allerførst på, hvad streamingtjenesten anbefaler.
Netflix anbefaler eksempelvis en hastighed på mindst fem megabit per sekund, hvis du vil streame i HD. Hvis du derimod vil streame i 4K eller såkaldt Ultra-HD, kræver det 25 megabit per sekund.
Kig herefter på, om din netforbindelse reelt understøtter det.
- Kæden er ikke stærkere end det svageste led, konstaterer Stefan Ring Støhrmann.
Tjek herefter din router.
Du får nemlig ikke mere ud af datapakken og streamingpakken, end hvad routeren kan nå at følge med.
- Det kan være nødvendigt at opdatere til en nyere model, hvis du vil optimere hastigheden, siger Stefan Ring Støhrmann.
Kig også på routerens placering.
Hvis den eksempelvis er placeret i kælderen eller gemt væk i et skab, så vil det begrænse forbindelsen og streamingoplevelsen.
Annonce
- Så et nemt og gratis tiltag er at optimere routerens placering i huset, siger Stefan Ring Støhrmann.
De fleste routere viser dækningen med små streger eller pinde med lys i. Ryk den rundt i huset, indtil der er bedst mulig dækning.
- Det er næsten den største faldgrube og det største paradoks: at folk selv gør routerens modtagelse og dermed netforbindelsen dårligere, siger Stefan Ring Støhrmann.
Se herefter på, om der skal skrues på nogle knapper i forhold til selve streamingtjenesten.
Telmore oplever, at i takt med at flere køber 4K-fjernsyn, så efterspørger flere folk også, at streamingoplevelsen bliver vist i 4K.
- Man kan faktisk få 4K i tilkøb hos flere streamingtjenester - eksempelvis hos Netflix. Men det kræver, at man tilvælger det, siger Steffen Lundgren Kristensen.
/ritzau fokus/
Det kræver hverken surroundsound eller dyrt udstyr at bringe biografoplevelsen hjem i stuen. Der er flere ting, du let og gratis selv kan gøre for at optimere hjemmebiografen. (Arkivfoto) Foto: Mike Blake/ReutersMike Blake/Reuters
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker