Man skulle tro, at skuespilleren Brad Pitt med sine seks børn og fodboldspilleren David Beckham med sine snart fire havde et forspring.
Men selvom de har været fædre i flere år og har haft god tid til at øve sig i at være nogle stilfulde af slagsen, så er de blevet overhalet af skuespilleren Orlando Bloom.
Og det selvom han kun har været far i fem måneder.
Det er nemlig ikke engang et halvt år siden, at hans modelkone, Miranda Kerr, nedkom med parrets søn Flynn, og alligevel er det lykkedes Orlando Bloom at indtage førstepladsen i en afstemning om hvilken kendis, der er den mest stilfulde far.
Det lykkedes for Orlando Bloom at hive hele 71 procent af stemmerne hjem, mens andenpladsen i afstemningen, der bliver foretaget af hjemmesiden MyCelebrityFashion.co.uk, går til David Beckham.
I top 10 finder man også Peter André, Jude Law og Will Smith, der alle har flere børn.
- Det er interessant at se, hvordan Orlando Bloom flyver ind på listen som helt ny far og indtager førstepladsen som mest stilfulde kendisfar, siger Andy Barr, der står bag afstemningen.
- Folk kan godt lide hans varierede stil, og selvom han slog Beckham, så er folk også vilde med hans afslappede stil.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker