Oscar-ære til rapperen P Diddy

P Diddy har nemlig været med til at producere dokumentarfilmen Undefeated, der vandt en Oscar natten til mandag dansk tid.

På twitter hylder han sig selv:

- Drømme kan blive til virkelighed! Hårdt arbejde betaler sig, skriver rapstjernen.

- Holy shit! Gud er stor, skriver han.

På det sociale netværk strømmer lykønskningerne ind fra fans og kolleger.

P Diddy kan ifølge filmdatabasen imdb.com kalde sig for executive producer på filmen, der handler om et ungt amerikansk fodboldhold, der efter en hård tid mærker lykken vende, da de får en ny træner.

Rygterne vil vide, at P Diddy har takket ja til også at være med på en spillefilmsversion af historien.

/ritzau/

Foto: Katy Winn/AP

Selvom rapperen P Diddy ikke var med på scenen for at modtage prisen for bedste dokumentar film ved årets Oscar-uddeling, så er han ikke i tvivl om, at den prestigefyldte pris lige så meget er hans.

Offentliggjort Sidst opdateret