Oscar-indstilling overrasker dansk instruktør
Niels Malmros' film 'Sorg og glæde' blev torsdag indstillet til en Oscar i kategorien "Bedste udenlandske film". Det var en enstemmig komité, som tog beslutningen. Foto: Polfoto/RASMUS BAANER
Polfoto/RASMUS BAANER
"Sorg og glæde" blev tirsdag indstillet til en Oscar af Det Danske Filminstitut. Instruktøren er overrasket.
Filminstruktøren Nils Malmros havde ikke forventet, at hans film "Sorg og glæde" ville blive indstillet som den danske kandidat til en Oscar i kategorien "Bedste udenlandske film".
- Jeg blev lidt overrasket, må jeg sige. Jeg havde ikke set den her komme. Hele det der Oscar er et mærkeligt spil. Det handler nok så meget om, hvordan man vurderer, at dem derovre vil se på tingene.
- Det er ikke nødvendigvis udtryk for, det er den bedste film, men der skal selvfølgelig være noget indhold for overhovedet at blive valgt. Så jeg er stolt over indstillingen, siger Nils Malmros til Ritzau.
En komité med syv repræsentanter fra filmbranchen og Det Danske Filminstitut, DFI, udpegede torsdag enstemmigt Malmros' film foran Niels Arden Oplevs "Kapgang" og Pernille Fischer Christensens "En du elsker".
"Sorg og glæde" tager udgangspunkt i en tragisk hændelse fra Malmros' eget liv, hvor filmens hovedperson - en filminstruktør - kommer hjem fra et foredrag og finder sine kone, der har dræbt parrets lille datter. Flere scener er optaget i Malmros' egen have i Aarhus-forstaden Højbjerg.
Spørgsmål: Er det den bedste film, du har lavet?
- Der er ingen, som kan være i tvivl om, at det er den film, som er lavet mest med hjertet. Derfor står den mit hjerte nærmest. Men om det er den bedste, det er lige som at spørge en mor, hvilket af hendes børn hun bedst kan lide.
- Filmen behandler et sårbart stof. Jeg har gjort alt, hvad jeg kunne for ikke at være sentimental. Det har været en svær balancegang. I Amerika vil man gerne have, at film er sentimentale, så derfor havde jeg ikke rigtig set indstillingen komme, siger Nils Malmros.
Instruktøren griner selv, da han konstaterer, at han er kommet en smule tættere på en Oscar. Først skal filmen nemlig igennem flere udvælgelsesprocesser, før han 15. januar finder ud af, om han er Oscar-nomineret. Derfor bliver champagnepropperne heller ikke skudt af torsdag aften.
- Jeg skal ud og holde foredrag her i aften om "Sorg og glæde", men ellers har jeg ingen akutte fejringsplaner, siger Nils Malmros.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker