Hvis "The Hurt Locker" natten til mandag belønnes med en Oscar for sidste års bedste spillefilm, kommer en af producerne bag krigsdramaet, Nicolas Chartier, ikke med på scenen, når de gyldne statuetter overrækkes.
Den franske producer er som den første nogensinde blevet slettet fra listen til prisuddelingen. Udelukkelsen skyldes, at Chartier i en mail har forsøgt at påvirke medlemmer af det amerikanske filmakademi, som står bag de prestigefyldte kåringer.
I mailen opfordrede Chartier medlemmerne til at stemme på "The Hurt Locker" som bedste film frem for den 500 millioner dollar dyre storfilm "Avatar".
Selv om Nicolas Chartier har undskyldt i en ny mail, står filmakademiet fast på sin holdning.
- Reglerne forbyder, at man forsøger at påvirke eller omtale konkurrende film negativt, hedder det i en pressemeddelelse fra akademiet.
Hele 10 film er nomineret i kategorien årets film til den 82. udgave af Oscaruddelingen - heriblandt Lone Scherfigs "An Education".
"Avatar" og "The Hurt Locker" ses af mange som de to topfavoritter til at løbe med den mest prestigefyldte af de gyldne filmstatuetter. Især set i lyset af, at James Camerons "Avatar" har slået rekorden som den bedst sælgende film nogensinde, og at "The Hurt Locker" - der i øvrigt er instrueret af James Camerons ekskone Kathryn Bigelow - for nylig blev hædret med en Bafta-pris af det britiske filmakademis som årets bedste film.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker