Oscar-nomineret skuespiller vil spille Armstrong

Foto: Jordan Strauss/Jordan Strauss/Invision/AP

Skuespilleren Bradley Cooper er ikke i tvivl: Hvis han får tilbudt rollen som den dopede cykelrytter Lance Armstrong, vil svaret være et rungende ja.

Offentliggjort Sidst opdateret

For mens rigtig mange mennesker har travlt med at tage afstand fra cykelrytteren og hans gerninger, så synes den Oscar-nominerede Cooper, at det kunne være rigtig sjovt at prøve kræfter med rollen som Armstrong i den kommende portrætfilm om cykelrytterens liv.

- Jeg ville være interesseret i at spille Armstrong, siger Bradley Cooper til BBC News.

- Jeg synes, at han er fascinerende. Sikken en fascinerende rolle, siger skuespilleren.

- Jeg kan huske, at Matt Damon ville lave en portrætfilm for nogle år siden, og at jeg tænkte, at det kunne være en fed rolle, som jeg ville elske at spille. Det ville være fedt, jeg synes, at han er ret fascinerende, siger Bradley Cooper.

Bradley Cooper er blevet Oscar-nomineret for sin rolle i filmen "The Silver Linings Playbook", og så spiller han desuden med i Susanne Biers næste film, "Serena".

/ritzau/