Oscar-vinder knockoutet af publikum
Jamie Foxx ses her midt i sin optræden af den amerikanske nationalsang. Foto: AP/Isaac Brekken
AP/Isaac Brekken
Skuespilleren Jamie Foxx havde svært ved at finde tekst og takt, da han sang den amerikanske nationalsang under weekendens boksebrag.
Egentligt handlede weekendens boksebrag om Floyd Mayweather og Manny Pacquiao, men den virkelige kamp udspillede sig uden for bokseringen.
Den Oscar-vindende skuespiller Jamie Foxx, der vandt statuetten for sit portræt af musikeren Ray Charles, sang ikke ligefrem til en ny nominering, mener flere på de sociale medier.
Foxx var hyret til at synge nationalsangen, men 47-årige Foxx' præstation fik et decideret knockout af blandt andet KISS-musikeren Paul Stanley.
- Jesus! Hvad med at alle sangere er enige om, at hvis man ikke vil synge nationalsangen, som den er skrevet, så lad være med at synge den! Hvad var DÉT?!, skrev han på Twitter.
Foxx smed øresneglen under sin optræden, og det fik folk til at rase over, at han slet ikke kunne finde ud af teksten eller takten i orgelmusikken.
- Den virkelige kamp var mellem Jamie Foxx og nationalsangen, konstaterede en Twitter-bruger, mens comedy-siden Funny Tweets blot konkluderede:
- Jamie Foxx fik flere omgange end boksekampen.
Selv var Jamie Foxx, der er født Eric Marlon Bishop, meget stolt af sin optræden, som også blev overværet af musikkollegerne Beyoncé, Jay-Z og Justin Bieber og skuespilleren Jake Gyllenhaal.
- Er beæret over at skulle synge nationalsangen, lød det fra skuespilleren på Instagram efter prøverne.
Se og hør Foxx" optræden her, og bedøm selv: https://www.youtube.com/watch?v=qrFJLrjOlZo
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde