Oscar-vinder vil skjule slavefortid
Det er kommet frem, at Ben Affleck har forsøgt at skjule sin familiefortid for offentligheden. Foto: Polfoto/Lauren Victoria Burke
Polfoto/Lauren Victoria Burke
Ben Affleck forsøgte ifølge en række lækkede e-mails at skjule, at en af hans forfædre ejede slaver.
Da Sony sidste år blev hacket af ukendte gerningsmænd, kom en lang række hemmeligheder om en masse Hollywood-stjerner frem i lyset.
Og det ser ikke ud til, at afsløringerne stopper lige foreløbig. Organisationen WikiLeaks har nemlig systematiseret alle de lækkede dokumenter og lagt dem op på internettet.
Det skriver BBC.
En af de ting, WikiLeaks kan afsløre, er, at skuespilleren Ben Affleck forsøgte at skjule sin familiebaggrund, da han deltog i tv-programmet "Finding Your Roots", hvor kendissers stamtræ bliver efterforsket.
Men da Affleck fandt ud af, at en af hans forfædre havde ejet slaver, bad han showets producere om at censurere programmet.
- Vi har aldrig før censureret noget eller manipuleret med de ting, vi har fundet frem til. Men han er en megastjerne. Hvad gør vi? skrev professor Henry Louis Gates, der er programmets vært, den 22 juli 2014 til Sony-chefen Michael Lynton.
- Lad os fjerne det, hvis ingen finder ud af det. Men hvis det kommer ud, at vi redigerer vores materiale på denne baggrund, så bliver det tricky, svarede Lynton.
Og nu er det altså blevet tricky for producenterne af programmet. Detaljerne om Afflecks slaveejende familiemedlem blev nemlig klippet ud af den endelige udsendelse.
Ben Affleck har endnu ikke kommenteret offentligt på sagen.
Newspaq
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde