Whoopi Goldberg har været gift tre gange, men har aldrig været forelsket. Det afslører hun i et tv-interview med Pierce Morgan på CNN.
- Du er nødt til virkelig at være forelsket i den, du gifter dig med. Du skal være engageret. Jeg har aldrig haft det engagement. Jeg var aldrig forelsket i mine mænd. Jeg ville føle mig normal, og jeg tænkte, hvis jeg var gift, ville jeg have et normalt liv, siger hun.
Den 55-årige skuespillerinde vandt i 1990 en Oscar for sin præstation som spåkone i filmen "Ghost". Men på hjemmefronten nåede ingen af Whoopis ægteskaber samme succes.
- Du skal virkelig ønske et liv sammen med din partner. Du skal være klar til op- og nedture, og jeg fandt ud af, at det ikke var noget for mig, siger hun.
Hollywoodstjernen fortæller dog, at hun uden for ægteskabets institution har været ramt af Amors pil.
- Jeg var forelsket en enkelt gang. Der er ikke nogen, der ved, hvem det er, og det er dejligt. Det er meget lang tid siden, men vi taler stadig sammen. I dag har han to dejlige børn og en dejlig kone, siger Whoopi Goldberg.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker