Oscarvinder tror på rumvæsner
Foto: Polfoto/Chris Pizzello
Polfoto/Chris Pizzello
Der findes liv på andre planeter.
Det mener den Oscar-vindende skuespiller Halle Berry i hvert fald. Under et interview med David Letterman mandag fortalte den smukke skuespillerinde om, hvordan hun er overbevist om, at mennesket ikke er den eneste form for intelligent liv i universet.
- Jeg tror simpelthen ikke på, at vi er den eneste art, der eksisterer. Mit ego fortæller mig, at vi ikke kan være de eneste, der har overlevet, siger den 47-årige amerikaner.
Hun er ikke sikker på, hvordan de andre livsformer ser ud, eller hvordan menneskeligheden skal komme i kontakt med dem, men hun mener klart, at de findes.
- Det kan godt være, at det kommer til at tage os 20 år at komme ud til dem, men jeg er sikker på, at de er derude, forklarer hun.
Måske Berrys tro på liv i det ydre rum er opstået i forbindelse med optagelserne til hendes nye tv-serie "Extant". Her spiller hun nemlig en astronaut, som har brugt et år i det ydre rum, hvorefter hun på uforklarlig vis vender gravid tilbage til Jorden.
"Extant" har tv-premiere den 9. juli.
Newspaq
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde