Overraskende udfald i Vild med dans: Skiløber smidt ud af seerne
Laila Friis-Salling og Morten Kjeldgaard er færdige i "Vild med dans". Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Bookmakerne var sikre på, at Rolf Sørensen ville forlade "Vild med dans" fredag aften, men tog fejl.
Fredag aften stod i mændenes tegn i "Vild med dans", hvor temaet var "Boys, boys, boys", og det var da også en kvindelig nydanser, der måtte forlade programmet.
Her blev skiløberen Laila Friis-Salling nemlig stemt ud af showet sammen med sin partner, Morten Kjeldgaard, efter en omdans mod tv-værten Signe Lindkvist og hendes partner, Thomas Evers Poulsen.
For begge par var det første gang, de var i omdans.
Rolf Sørensen havde i ugens løb pådraget sig en fibersprængning, der gjorde, at hele parrets koreografi måtte ændres op til fredagens performance.
Den tidligere cykelrytter måtte gå på gulvet med stok og måtte under dansen støtte sig til et bord for at kunne gennemføre. Der var ros fra dommerne til Rolf Sørensen og Karina Frimodt for at gennemføre showet, men alligevel blev det kun til sammenlagt fem point.
Men seerne bakkede op om parret, der derfor kunne stryge videre til næste uges show.
I aftenens show blev der i kraft af temaet "Boys, boys, boys" danset til musik fra blandt andet The Beach Boys, Backstreet Boys og The Beatles.
Højst point fik skuespillerinden Molly Egelind og hendes partner, Mads Vad, der også hos bookmakerne er favoritter til at gå langt i danseshowet.
Men også skuespilleren Esben Dalgaard og hans partner, Mille Funk, der sidste uge endte i omdans, fik fine point med af dommerne.
- Jeg har jo et falkeblik, jeg ser alt, men med jer ser jeg mest skønhed, sagde Britt Bendixen til parret efter deres slowfox.
Næste fredag er der ikke nogen, der ryger ud af "Vild med dans", da showet traditionen tro skal handle om og samle ind til Knæk Cancer.
Det er 15. gang, "Vild med dans" sendes på TV2.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde