Overrasket Mette Lindberg: Vi må lægge hovedet i blød
Dommer Mette Lindberg blev sendt i en svær situation fredag aften. Foto: Polfoto/Mogens Flindt
Polfoto/Mogens Flindt
"X Factor"-dommer Mette Lindberg var overrasket over, at drengeduoen VKation fredag endte i farezonen.
Dommer Mette Lindberg stod fredag aften i den sværeste situation som "X Factor"-dommer, da hun i farezonen skulle vælge mellem sine to tilbageværende grupper.
Hun valgte at lade gruppen VKation, der består af Victor og William, fortsætte til næste uges liveshow og sagde dermed farvel til pigerne i gruppen Ladies With Attitude.
Men det kom bag på den kvindelige dommer, at drengene overhovedet endte i farezonen.
- Jeg kan stadig ikke helt forstå, at de endte i farezonen, men det gik, som det gik, siger Mette Lindberg.
Hun understreger, at alle deltagere gjorde det godt på scenen fredag aften, og hun nåede da også undervejs at overveje, om begge hendes grupper ville ende i farezonen, hvilket endte med at blive scenariet.
Nu vil den populære dommer sammen med sin gruppe lægge hovedet i blød og reflektere over, hvad de sammen kan gøre anderledes for at undgå, at drengene fremover kommer til at stå i farezonen.
- Det er altid vigtigt at overveje, hvad der skete, og der er også en grund til, at drengene endte i farezonen. Vi kommer helt klart til at skulle vende og analysere tingene, siger Mette Lindberg.
Selve valget mellem grupperne og beslutningen om at sige farvel til pigeduoen Ladies With Attitude var dog ikke så svær for den efterhånden rutinerede dommer.
- Sådan er det. Det er jo et samarbejde, og mine grupper er så forskellige. Men jeg bliver nødt til at gå med dem, det giver mig mest, og hvor jeg føler, at der er mest på spil. Hvor der er mest, der glimter, og jeg synes, at VKation har et helt sindssygt talent, siger hun og fortsætter:
- De er ekstraordinært talentfulde. De har et meget højt musikalsk niveau, og så har de smag og personlighed.
Mette Lindberg har i konkurrencen nu kun gruppen VKation tilbage. Dommer Remee har deltagerne Morten Nørgaard og Samanta Gomez tilbage, mens dommer Thomas Blachman har alle sine tre unge solister i behold.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde