Overvældede X Factor-vindere: Det er en kæmpe ære
Trioen Place on Earth vandt fredag aften den 11. sæson af "X Factor". Foto: Scanpix/Martin Sylvest
Scanpix/Martin Sylvest
Gruppen Place on Earth vandt fredag aften den 11. sæson af "X Factor".
Det blev Thomas Blachmans gruppe Place on Earth, som fredag aften vandt den sidste udgave af "X Factor" på DR.
Foran solist Jamie Talbot blev gruppen udråbt som vinder af underholdningsprogrammet, og efterfølgende var det en overvældet trio, der mødte pressen.
- Det er en kæmpe ære. Vi havde slet ikke regnet med det, men vi håbede så meget, at vi ville vinde. Vi har kæmpet så hårdt for det, så det er sindssygt, at folk faktisk har stemt på os, siger Mille Hassenkam.
Hun udgør sammen med makkerne Andreas Kruse og Kathrine Ørnfelt trioen, som i aftenens finale stod over for Jamie Talbot og Rasmus Therkildsen.
Place on Earth vinder med sejren i "X Factor" en tur til Los Angeles i USA, hvor gruppen skal have privatundervisning hos Lady Gagas faste koreograf og visuelle instruktør, Richy Jackson, og sangtræning hos Eric Vetro, der er vokaltræner for blandt andre sangerinderne Katy Perry, Ariana Grande og Pink.
Desuden skal gruppen indspille en ep, der er en udgivelse bestående af fire-fem numre.
Hos gruppens tre medlemmer er der stor glæde over, at de med sejren forbliver samlet.
- Jeg glæder mig til at lave noget musik og lade damptoget køre videre og ikke lade det dø nu, siger Andreas Kruse.
Og særligt turen til den amerikanske storby ser de frem til.
- Det er rent faktisk nogle professionelle mennesker, der skal guide os derovre, og vi glæder os vildt meget til at lære at danse, siger Kathrine Ørnfelt.
Denne sæson af "X Factor" var den sidste på DR. TV2 har fra næste sæson sikret sig rettighederne til programmet.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde