Overvældet grandprixvinder: Det er surrealistisk
Med sangen "Higher Ground" vandt Jonas Flodager Rasmussen lørdag aften Dansk Melodi Grand Prix 2018. Han skal dermed repræsentere Danmark ved Eurovision i Portugal til maj. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Scanpix/Henning Bagger
Rasmussen vandt lørdag aften melodigrandprixet med sit vikingenummer "Higher Ground".
33-årige Rasmussen kunne løfte melodigrandprix-trofæet lørdag aften efter en overbevisende sejr med nummeret "Higher Ground".
Selv om han var spået favorit af flere bookmakere, var det alligevel en overvældet vinder, som efterfølgende satte ord på sin sejr.
- Det er sindssygt overvældende. Det var noget, som mange havde spået om, men jeg havde ikke turde håbe på det, fordi sangene var så forskellige og fantastiske. Så det er bare for vildt, at jeg står her nu. Det er surrealistisk, siger Rasmussen, der lyder det fulde navn Jonas Flodager Rasmussen.
Dermed skal den 33-årige familiefar fra Langå repræsentere Danmark ved Eurovision Song Contest i Portugal til maj.
Hvordan han vil forberede sig på den opgave, har han endnu ikke nået at gøre sig mange tanker om.
- Vi skal selvfølgelig skærpe sangen endnu mere. Gøre den endnu mere skarp og fange det europæiske publikum, siger Rasmussen, der nu skal til at skabe plads i kalenderen til de mange forberedelser.
- Jeg har sådan set et arbejde, jeg skal tilbage til. En hyldestkoncert der skal rundt i landet snart, og nogle skønne elever på skolen, som jeg også har nogle forpligtelser overfor. Men det skal vi nok få passet ind, siger han.
Aftenens optræden var hans debut i Dansk Melodi Grand Prix, og selv gætter han på, at han vandt seernes hjerter og stemmer, fordi det hele gik op i en højere enhed.
- Jeg tror, at vi formåede at fortælle den historie og vise den her sang, som vi rigtigt gerne ville. Sammenhængen mellem det visuelle og det auditive fungerede, lyder det fra vinderen.
Eurovision bliver afholdt i den portugisiske hovedstad, Lissabon, i maj.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde