Ozzy Osborne indtager sommerens metalfestival i København
De første navne til Copenhell 2018 er netop offentliggjort. Et af hovednavnene er Ozzy Osborne. Foto: /ritzau/Flindt Pedersen Rasmus
/ritzau/Flindt Pedersen Rasmus
Rocklegenden og tidligere forsanger i Black Sabbath Ozzy Osborne er hovednavn ved festivalen Copenhell 2018.
En del af spændingen er nu udløst for de rock- og metalfans, som til sommer drager mod Refshaleøen i København for at deltage i metalfestivalen Copenhell.
Festivalen oplyser på sin hjemmeside, at Ozzy Osborne bliver hovednavn i 2018.
Sangeren var også på scenen under Copenhell i 2016, hvor han gav en afskedskoncert med det nu opløste rockband Black Sabbath, som spillede sin sidste koncert i Danmark.
Ifølge festivalen kan man næste år forvente metalklassikere som "I Don't Know", "No More Tears", "Mr. Crowley", "Crazy Train", "Perry Mason", "Mama, I'm Coming Home".
I alt har Copenhell offentliggjort 16 navne, som indtager Refshaleøen i København næste år.
På plakaten er blandt andre Helloween, Nightwish, Parkway Drive, Kreator, Exodus og Sodom.
Copenhell løber af stablen på Refshaleøen torsdag 21. juni, fredag 22. juni og lørdag 23. juni.
Som noget helt nyt åbner festivalen til en opvarmningsdag 20. juni, hvor fire bands spiller.
Billetsalget til festivalen starter torsdag 9. november. De seneste to år har festivalen meldt om udsolgt.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned