Den tidligere forsanger i Black Sabbath og hovedperson i sit eget familie reality-show, Ozzy Osbourne, kommer til Danmark for at give koncert.
Heavy metal-kongen kommer til Herning Messecenter den 30. august.
Med banebrydende Black Sabbath var Ozzy i halvfjerdserne medskaber af heavy metal-genren. Firserne var årene, hvor Ozzy lagde fundamentet til en solokarriere med fem album, alle nyklassikere. I halvfemserne startede Ozzy den succesfulde festival Ozzfest, nu et decideret heavy metal-brand.
Så kom det nye årtusinde med MTV-serien ?The Osbournes'. Serien gav realityindblik i den noget bizarre familien Osbournes dagligliv - og man kom tæt nok på, til at de fleste i dag føler, de kender Ozzy som en gammel ven.
Ozzy Osbourne udgiver denne sommer det længe ventede album "Scream". Første single fra albummet "Let Me Hear You Scream" blev for første gang spillet under et afsnit af tv-serien CSI: New York.
Turnéen, hvor Ozzy Osbourne gæster Danmark, er efter planen sat til at vare 18 måneder.
Billetsalget starter fredag 23. april kl. 10.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker