19-årige Bristol Palin er bedst kendt som tidligere præsidentkandidat Sarah Palins uvorne datter, der blev gravid som ugift teenager. Nu stiller den unge, enlige mor op i den amerikanske udgave af Vild Med Dans.
Det skriver flere amerikanske medier, blandt andet E! Online.
Det var noget af en skandale, da det i 2008 kom frem, at Bristol Palin ventede sig med sin jævnaldrende kæreste, Levi Johnston.
For Bristols mor, Sarah Palin, som dengang var guvernør i Alaska og kandidat til det amerikanske præsidentembede, er ærkekonservativ, kristen og imod abort.
Sarah Palin er erklæret modstander af at undervise unge om sex og prævention og mener i stedet, at de unge bare skal lære at beholde bukserne på, indtil de bliver gift. Men de idealer levede datteren altså ikke op til.
Den dengang 17-årige Bristol Palins graviditet kom noget ubelejligt midt i valgkampen, hvor Barack Obama som bekendt løb med sejren.
Bristol Palin fødte en dreng i december 2008. Siden har hun haft et stormfuldt forhold til drengens far, Levi Johnston. De afbrød forlovelsen og gik fra hinanden i foråret 2009, og Bristol blev alene med sønnen Tripp.
Parret fandt sammen igen i sommeren 2010, men kun for en kort periode. Så måtte brylluppet endnu engang aflyses.
Deltagerne i det amerikanske show Dancing With The Stars bliver officielt præsenteret mandag, men ligesom i den danske udgave er flere navne allerede sluppet ud.
Også skuespillerne David Hasselhoff og Dirty Dancing-stjernen Jennifer Grey er efter sigende blandt deltagerne.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub