Et stort antal kæledyr er blevet forladt af deres ejere i forbindelse med det gigantiske olieudslip i den Mexicanske Golf. Men dyrene - i første omgang 50 hunde - får nu hjælp af den storbarmede Hollywood-stjerne Pamela Anderson.
Det sker i samarbejde med dyrevelfærdsorganisationen 'People for Ethical Treatment of Animals', hvor hun er æresmedlem.
Mange mennesker har efter olieudslippet ved den amerikanske kyst været tvunget til at forlade deres hjem. Som en konsekvens heraf forlader mange deres kæledyr, skriver FoxNews.com.
En række dyreinternater i Louisiana meddeler således, at de har oplevet en forbavsende stor stigning i antallet af dyr, der er blevet indleveret siden olieudslippet den 20. april i år.
Pamela Anderson blev i starten af 90'erne kendt i sin rolle som livredder i tv-serien Baywatch. Siden har hun medvirket i en lang række tv-serier, film og optrådt som Playboy-model. Sideløbende med Hollywood-karrieren har hun i en årrække også kæmpet som dyrenes ven for en række truede dyrearter.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde