Pamela Anderson skal løbe maraton for Haiti
Foto: x
x
Vi har før set hende i rød badedragt på stranden, men nu bliver badedragten til løbetøj, når Pamela Anderson skal løbe New York Marathon.
Det skriver Female First.
Skuespillerinden og dyreaktivisten Pamela Anderson har nemlig besluttet at løbe de 42,2 kilometer for at støtte sin gode ven Sean Penn.
Anderson håber at indsamle 500.000 dollar, hvilket svarer til 2,75 millioner danske kroner til Penns velgørenhedsorganisation.
- Jeg skal løbe New York Marathon i år og indsamle penge til J/P Haitian Relief Organisation, skriver Pamela Anderson på Twitter.
- Jeg var på Haiti kort efter jordskælvet for at hjælpe. Jeg besøgte J/P HRO, da de lige var begyndt. Jeg havde kolde øl med til de frivillige, der arbejdede lange dage omgivet af støv og død.
- Tænk, hvis vi alle sammen turde hjælpe. Det tror jeg, vi alle gør på et eller andet punkt. Det føles godt at hjælpe, og det heler nogle sår hos andre, siger hun og tilføjer:
- At bruge tid i Haiti og blive forelsket i Haiti. Landets magi, menneskerne, ydmygheden og stoltheden. Musikerne, sportsfolkene og artisterne. Det har været hjerteskærende at være vidne til fattigdommen blandt befolkningen, i hvad der kunne være så rigt et land, siger Anderson.
Sean Penns velgørenhedsorganisation forsøger at redde liv og oprette bæredygtige programmer til Haiti, der stadig kæmper med at genrejse sig efter jordskælvet i 2010.
Ud over Pamela Anderson, regner også modellen Christy Turlington og realitystjernen Bill Rancic med at deltage i løbet den 3. november.
Newspaq
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker