En heldig mandsperson kan få sine hede drømme om den tidligere Baywatch-stjerne Pamela Anderson opfyldt. Den storbarmede blondine skal nemlig lave en sexet film med en af sine fans.
Det kommer til at ske i forbindelse med markedsføringen af den nye N8-telefon fra Nokia. Mobilgiganten står nemlig i spidsen for en konkurrence, hvor præmien er deltagelse i filmen.
Pamela skal ifølge avisen Daily Mirror i filmen klæde sig af i et soveværelse i selskab med vildt fremmed, nemlig vinderen af konkurrencen.
Filmen får titlen "The Commuter" og vil blive optaget i HD-kvalitet. Den vil få premiere i London i næste måned.
- Vi vil skabe noget helt særligt i forbindelse med lanceringen af N8, der viser, at dens kamera er Hollywood-værdig, siger Nokias marketingchef i Storbritannien, John Nichols, ifølge Daily Mirror.
Pamela Anderson blev endnu mere berømt, end hun var i forvejen, da hun i 90'erne optrådte i en fræk video med sin daværende mand Tommy Lee.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde