Paprika Steen spidder moderne forældre i stjernebesat film
"Fædre & Mødre" er Paprika Steens fjerde film som instruktør. To af dem ligger dog efterhånden mange år tilbage. I 2004 instruerede hun sin første film "Lad de små børn", og tre år senere lavede hun "Til døden os skiller". (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau ScanpixPhilip Davali/Ritzau Scanpix
Optagelser til ny film af Paprika Steen er begyndt. Filmen er spækket med store navne og handler om to forældre, der kæmper for anseelse i deres barns klasse.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Paprika Steen instruerede i 2018 julefilmen "Den tid på året", der solgte over 320.000 biografbilletter og dermed blev en stor succes.
Nu er hun igen bag kameraet, når hun skal instruere filmen "Fædre & Mødre", der er spækket med store navne inden for dansk film, teater og tv.
Nikolaj Lie Kaas, Amanda Collin, Lars Brygmann, Katrine Greis-Rosenthal og Jacob Lohmann er bare nogle af de skuespillere, der er på rollelisten.
Det oplyser Have Kommunikation i en pressemeddelelse for Nordisk Film.
Paprika Steens nye film er en komedie om et ægtepar, der forsøger at tilkæmpe sig en plads i forældregruppen i deres datters nye klasse.
Annonce
Hvad er man villig til at gøre for sit barn?, spørger filmen, der sender forældrene ud i en række hårde prøvelser i et slags fællesskabstyranni.
- "Fædre & Mødre" er fortællingen om en gruppe mennesker, der ikke bare går til badminton eller tennis i deres fritid. De går til skole, siger Paprika Steen i pressemeddelelsen.
- Jeg håber på en sjov, rørende, dynamisk og tåkrummende film, der vil afspejle os selv med det, der i sidste ende er det vigtigste: kærlighed og tilgivelse - med et bittersødt twist, udtaler hun.
Katrine Greis-Rosenthal, som mange vil kende fra blandt andet "Lykke-Per" og "Sygeplejeskolen", og Jacob Lohmann fra "Bedrag" og "Retfærdighedens Ryttere" spiller hovedrollerne som forældrene Piv og Ulrik.
I de øvrige roller ses Amanda Collin, Nikolaj Lie Kaas, Lars Brygmann, Rasmus Bjerg, Lise Baastrup, Carsten Bjørnlund, Line Kruse, Mikael Birkkjær, Martin Greis-Rosenthal, Merete Mærkedahl og Maria Rossing.
Optagelserne til filmen er netop begyndt i Nordsjælland, og filmen står til at få biografpremiere i oktober næste år.
Det er manuskriptforfatter Jakob Weis, der har skrevet filmen. Han skrev også "Den tid på året", som var hans spillefilmsdebut, og som indbragte ham en Bodil-statuette.
Han har også arbejdet med Paprika Steen på Folketeatret, da han skrev "Toves Værelse", hvor hun spillede Tove Ditlevsen.
Filmen "Fædre & Mødre" får premiere 6. oktober 2022. Paprika Steen havde stor succes med sin seneste film, "Den tid på året", der solgte over 300.000 biografbilletter. Foto: Søren Kirkegaard/FreeSøren Kirkegaard/Free
"Fædre & Mødre" har blandt andre Nikolaj Lie Kaas og Lars Brygmann på rollelisten. Foto: Søren Kirkegaard/FreeSøren Kirkegaard/Free
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned