Skuespillerinden Paprika Steen var så skuffet over at blive forbigået som "årets kvindelige hovedrolle", at hun udvandrede fra Det Kongelige Teater ved uddelingen af årets Reumert.
Det indrømmede hun forleden i et interview på DR's nye kulturkanal DR K. Episoden fandt sted i forbindelse med Reumert-showet i 2008. Her var Paprika nomineret for rollen som Martha i "Hvem er bange for Virginia Woolf".
Men det var Sofie Gråbøl, der løb med æren og de 100.000 kroner til Paprika Steens store ærgrelse. Og i stedet for at plastre et falsk smil på facaden, tog Paprika konsekvensen.
- Jeg gik. Jeg gad ikke sidde der mere. Nu havde jeg jo ikke vundet de penge der, fortæller Paprika Steen i interviewet med studievært Adrian Lloyd Hughes.
I forbindelse med interviewet viste Adrian Lloyd Hughes et tv-klip fra den røde løber inden uddelingen, hvor Paprika - med en vis ironi i stemmen - gav udtryk for, at hun ville blive fornærmet over ikke at få prisen.
Men da Sofie Gråbøl - som Paprika Steen ifølge egne ord er vild med og ikke har noget horn i siden på - kunne gå på scenen for at lade sig hylde, så var der alligevel lidt om snakken. Hun forlod teatret som den første.
- Jeg orkede ikke at skulle gå ud og møde pressen og høre: "Nå Paprika, er du skuffet?".
Paprika Steen er i øjeblikket biografaktuel med den anmelderroste "Applaus". Her spiller hun hovedrollen som den fallerede skuespillerinde Thea, der efter en gang alkoholafvænning kæmper for at genoprette forholdet til sine børn.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker