Paradise Hotel-vært viser ny kæreste frem
Rikke Gøransson brugte forpremieren på den nye sæson af Paradise Hotel til at vise sin nye kæreste frem.
Den populære tv-vært Rikke Gøransson, der er kendt fra sin værtsrolle i underholdningsprogrammet Paradise Hotel, har fået en ny mand i sit liv.
Det afslørede tv-værten til forpremieren på den nye sæson af Paradise Hotel torsdag aften overfor Realityportalen.dk.
- Vi mødte hinanden på en bar. Jeg gik over til Mads og sagde, at han så dejlig ud. Derefter fandt han mig på Instagram, og så har vi været kærester lige siden, fortalte Rikke Gøransson til Realityportalen.dk.
Hun afslørede desuden, at hendes 23-årige kæreste er skuespiller, og at parret har kendt hinanden i fire uger.
Fremtiden taler de endnu ikke så meget om, men de nyder livet og hinandens selskab, forsikrer Rikke Gøransson.
Rikke Gøransson blev selv et kendt ansigt, da hun dukkede op som deltager i den tredje sæson af Paradise Hotel. Sidenhen er hun vendt tilbage til hotellet i rollen som vært gennem flere sæsoner, og i 2007 vandt hun Robinson ekspeditionen.
Den nye sæson af Paradise Hotel får premiere den mandag den 7. marts og er den 12. sæson i rækken af programmer.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde