Hun er vant til et liv i luksus. Og som vært for TV3's seersucces "Paradise Hotel" har Rikke Gøransson vænnet sig til, at livet i sus og dus i Mexico ikke har kostet hende en krone.
Men hjemme i Danmark må Rikke Gøransson indse, at det koster at opretholde de luksuriøse omgivelser. Hun har netop fået tildelt et års forbrug af en luksusvilla i Alanya i Tyrkiet. Eneste modydelse er, at hun skal kaste lidt stjernestøv over hotelkomplekset Goldcity, hvor villaen ligger.
Men det kan de danske skattemyndigheder gå hen og sætte en stopper for. Ugebladet Se og Hør har bedt en revisor se på den flotte gave. Og han mener, at Rikke Gøransson skal betale skat af luksusboligen - mere præcist 8000 kroner om måneden. Og det får Paradise-skønheden til at genoverveje gaven.
- Jeg bliver nødt til at undersøge reglerne nærmere, inden jeg sætter mine fødder dernede igen, siger hun til Se og Hør.
Goldcity er kendt som et ægte tyrkisk paradis, der består af lækre hotellejligheder og luksusvillaer. Der er et kæmpe badeområde, egen strand og hele 37 restauranter.
Rikke Gøranssons bolig på det fashionable hotel er da heller ikke at foragte. Hun kan boltre sig på hele 280 kvadratmeter og har sin egen swimmingpool.
Rikke Gøransson havde da også allerede barslet med tanken om at invitere familien på besøg i sit nye paradis. Men det kan skattemyndighederne altså nu sætte en stopper for.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde