Umiddelbart skulle man tro, at Paradise Hotel-værten Rikke Gøransson ikke var ved sine fulde fem. Hun har nemlig sagt nej tak til en 280 kvadratmeter stor luksusbolig i Tyrkiet.
Den 23-årige tv-vært fortæller til Ekstra Bladet, at hun skal beskattes af boligen. Det vil koste hende 8000 kroner om måneden. Det havde hun ikke fået at vide til at begynde med.
- Tingene blev ikke lagt ordentligt ud for mig, så jeg har takket nej, siger Rikke Gøransson til Ekstra Bladet.
Det var en tyrkisk forretningsmand, der havde tilbudt den 23-årige dansker den luksuriøse bolig i komplekset Goldcity i feriebyen Alanya. Håbet var, at Rikke Gøransson som offentlig kendt person kunne skabe opmærksomhed om projektet og lokke købere til.
Ifølge Ekstra Bladet er der i Goldcity-komplekset adgang til egen biograf, vandland, bowlingbaner, 37 restauranter, læge, tandlæge og fitnesscenter. Og Rikke Gøransson har skam været nede og betragte herlighederne.
- Ja, jeg var dernede og kigge, og det så dejligt ud. Men jeg har altså takket nej, siger hun til Ekstra Bladet.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde