Paramount planlægger film om Lance Armstrongs fald
Foto: George Burns/AP
AP/POLFOTO
Det er kun få dage siden, at den vanærede cykelrytter Lance Armstrong indrømmede i et interview med den amerikanske talkshowdronning Oprah Winfrey, at han rent faktisk har benyttet sig af doping for at fremme sine sportsresultater.
Og allerede nu går det stærkt i Hollywood. For ifølge bbc.co.uk bekræfter Paramount Pictures nemlig, at de har købt filmrettighederne til Juliet Macurs bog "Cycle of Lies: The Fall of Lance Armstrong", der først udkommer til juni.
Det amerikanske filmselskab meddeler, at det har planer om at lave en portrætfilm om Armstrongs fald fra toppen i et samarbejde med filmmanden J.J. Abrams produktionsselskab, Bad Robot.
Lance Armstrong nægtede først alle dopinganklager, og han har slæbt utallige tidligere kolleger og bekendtskaber i retten for at dræbe enhver tvivl om sin troværdighed.
I 2012 blev han frataget alle sin syv Tour de France-titler, da det amerikanske antidopingagentur (Usada) brandmærkede ham som en "serial cheat".
Kort efter fratog Den Olympiske Komité ligeledes hans bronzemedalje, som han vandt i 2000.
Juliet Macur er journalist fra New York Times, og har dækket Armstrongs karriere i mere end et årti.
Og hvem der kommer til at instruere, skrive eller medvirke i filmatiseringen af hendes bog vides endnu ikke.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned