Realitystjernen over dem alle, Paris Hilton, misser sjældent det sted i verden, hvor der er flest internationale journalister samlet.
Lige nu er det til VM i fodbold i Sydafrika, så der dribler hun selvfølgelig også hen.
Og det var et læsset privatfly, som lettede fra Californien. Ifølge ekstrabladet.dk har Paris Hilton nemlig taget 12 kufferter med på rejsen - de fleste af mærket Louis Vuitton.
På sin twitter profil skriver Hilton selv i forbindelse med billedet:
- Nu er alt pakket og jeg er klar til VM i fodbold. Jeg er bare så spændt.
Den 29-årige Hilton Hotel-arving rejser til Sydafrika sammen med sin søster - Nicky Hilton.
Ingen af dem er specielt kendt for at holde særlig meget af fodbold. Men det meste af verdens øjne hviler for tiden på Sydafrika, så chancen for lidt omtale er ret god, når man hedder Paris Hilton.
Det er uklart, hvilket hold de to søstre hepper på. Paris Hilton har tidligere været sammen med den portugisiske stjerne Cristiano Ronaldo, men Portugal blev slået ud af turneringen med et nederlag til Spanien.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet