Det lød måske som et nemt job, da Paris Hilton blev tilbudt at promovere et firmas hår-extensions. Men nu er hun løbet ind i problemer med sine arbejdsgivere for at gå med et andet firmas hår.
Hairtech International, som den stenrige amerikanske superstjerne skulle promovere, sagsøger hende nemlig for i 2008 at have båret et konkurerende firmas hår-extensions. Det skriver den engelske avis The Mirror.
Hårfirmaet sagsøger hende for 35 millioner dollars (cirka 200 millioner danske kroner), der angiveligt skal kompensere for firmaets tab ved amerikanerens brud på kontrakten.
Det er cirka 20 gange det honorar, som Paris Hilton modtog for jobbet.
En del af søgsmålet går desuden på, at den famøse blondine gik glip af Hairtech Internationals lanceringsfest for de omstridte hår-extensions i 2007.
Paris Hilton sad nemlig i fængsel, da festen løb af stablen. Hun afsonede en 23 dage lang dom for gentagne gange at have overtrådt færdselsloven.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker