For manden med de markante meninger, Thomas Blachman, er fjerde sæson af X Factor noget helt særligt. Det er nemlig første gang, at en deltager både har et stort sangtalent og besidder den såkaldte X Factor. Og artisten, han taler om, er 33-årige Patricia.
- Hun er den første X Factor-artist nogensinde, der både har ekstrem X Factor og kan synge rigtig, rigtig godt, slår Thomas Blachman fast og uddyber:
- Vi har haft Martin, vi har haft Linda, og vi har haft Thomas sidste år. De er gode sangere, men deres X Factor har ikke været helt oppe at ringe. Vi har aldrig nogensinde haft én, der kunne begge dele på det niveau, i programmet.
Og hvis nogen skulle sætte spørgsmålstegn ved Thomas Blachmans vurdering, skal de bare se løjer på fredag, hvor deltagerne bliver akkompagneret af det 42-mand store DR UnderholdningsOrkestret.
- Hun er en stjerne. Hun skal bare ud og lave plader med strygerorkestre. Det vil vi kunne forstå på fredag, lover han.
Ifølge dommeren er det Patricias gode stil og hendes evne til at fortælle troværdige historier, der gør, at hun er i en klasse for sig.
- Hun er en satans troværdig artist. Og så er hun sindssygt smuk og har lige den størrelse krop, der kræves, siger han.
Trods de høje tanker om Patricia har Thomas Blachman ingen ambitioner om, at hun skal vinde X Factor.
- Men hun fortjener en finaleplads. Og jeg ved, at bagefter skal hun nok få lavet nogle ting, som kan rykke. Hun har drømt om det her, og hun fortjener det, siger Thomas Blachman.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde