Og ifølge hjemmesiden Hollywood.com er Maddox lykkelig for, at det er den engelske skuespiller Robert Pattinson, der skal spille rollen som ham i en ny thriller.
- Jeg havde ikke engang brug for at overveje det. Jeg sagde bare "Helt sikkert. Uanset hvad I har gjort for at få ham til at spille den rolle, er det skønt. Jeg støtter det 100 procent." Vi taler jo om en fyr, der er super populær og ret berømt, siger han.
Filmen handler om missionen, der førte til fangsten af Iraks tidligere præsident og diktator frem til 2003, Saddam Hussein. Og den bygger på bogen "Mission: Black List #1: The Inside Story of the Search for Saddam Hussein" skrevet af Eric Maddox.
For den tidligere Irak-udsendte var det afgørende, at Pattinson var dedikeret og seriøs omkring sin rolle i filmen.
- Vi mødtes og var sammen i 14 timer. Han fokuserede ene og alene på projektet. Han ville vide alt. Selv den mindste lille detalje satte han sig ind i. Det handlede ikke om ham og hans behov - kun om filmprojektet, fortæller Maddox til hjemmesiden.
- Der gik det op for mig, at det her var en fyr, der er dedikeret og gerne vil bruge en masse tid på det. Og det var det, der gjorde mig sikker på, at folkene bag filmen havde hyret de rigtige skuespillere til projektet, uddyber han.
Thrilleren, der indtil videre kaldes "Mission: Blacklist", forventes at være klar i 2013.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker