Halvdelen af den legendariske gruppe The Beatles var for en stund samlet, da trommeslageren Ringo Starr onsdag fyldte 70 år. Paul McCartney dukkede nemlig op i New Yorks Radio City Music Hall for at fejre sin tidligere kollega.
Ringo Starrs runde dag blev markeret med en koncert, hvor prominente navne som Yoko Ono, Joe Walsh fra The Eagles og AC/DC's Brian Johnson alle var med på scenen, skriver musikhjemmesiden NME.com.
Da scenen var ved at være tom, og publikum var i gang med at forlade deres pladser, fik de sig imidlertid noget af en overraskelse. Frem på scenen tonede Paul McCartneys berømte Höfner-bas, skriver musikmagasinet Rolling Stone.
Kort efter løb McCartney selv ind på scenen, og snart bredte tonerne af "Birthday" fra det hvide album sig i salen med fødselsdagsbarnet Ringo selv på trommer.
Jublen spredte sig blandt koncertgæsterne, da de eneste nulevende eks-Beatler gav den gas. Begejstringen steg yderligere, da den afdøde Beatle John Lennons hustru Yoko Ono til slut også gik på scenen og sang med.
Det er dog ikke første gang, at The Beatles tilnærmelsesvist er blevet gendannet. Tilbage i april 2009 var Ringo Starr og Paul McCartney også på scenen sammen under en velgørenhedskoncert.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker