Hvad har den ofte letpåklædte Lady Gaga og paven til fælles? Nej, det er ikke endnu et dårligt indlæg i spekulationerne om, hvorvidt Lady Gaga er en mand.
Svaret på spørgsmålet er ganske enkelt, at både den amerikanske sangerinde og Hans Hellighed pave Benedict XVI er nomineret til en Brit Award.
Paven har lagt stemme til pladen "Alma Mater - Musik fra Vatikanet". Den er blandt de bedst sælgende plader i England og kommer derfor med i konkurrencen.
Mens Lady Gaga kun skal vente til det store Brit Award-show tirsdag aften med at få udløst spændingen, må paven vente noget længere.
"Alma Mater" er nemlig nomineret i den klassiske kategori. Og her uddeles prisen først den 13. maj.
Det er en afstemning på nettet, der skal afgøre, hvem der vinder Brit Awarden i den klassiske kategori.
Afstemningen foregår på classicfm.co.uk/music. Den løber frem til den 23. april, så der er masser af tid, hvis man vil nå at give paven en håndsrækning.
Prisoverrækkelsen i den klassiske kategori foregår den 13. maj i Londons Royal Albert Hall. Det er uvist, om paven har tænkt sig at dukke op for at modtage hæder og en eventuel Brit Award.
/ritzau/
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker