Pearl Jam-stjerne indtager fynsk festival
Pearl Jam-stjernen Eddie Vedder kommer til Danmark. Foto: Polfoto/Evan Agostini
Polfoto/Evan Agostini
Eddie Vedder er på plakaten til årets Heartland Festival, der foregår ved slotsparken på Egeskov Slot på Fyn.
Pearl Jam-stjernen Eddie Vedder vælter Fyn til sommer.
Den 52-årige legendariske rockmusiker optræder nemlig til årets Heartland Festival, der finder sted fra 2. til 4. juni ved slotsparken på Egeskov Slot på Fyn.
Det oplyser festivalen i en pressemeddelelse.
- Vi har glædet os helt utroligt til at dele den her fantastiske nyhed, som jeg vil kalde et vaskeægte scoop, jubler festivaldirektør og ophavsmand, Ulrik Ørum-Petersen, i pressemeddelelsen og fortsætter:
- Eddie Vedder favner hele det menneskelige følelsesregister i sin musik. Med Pearl Jam er han en vildmand, hvor han som soloartist er mere nærværende.
- Det bliver Eddie Vedders første danske solokoncert, og det bliver den eneste mulighed for at opleve ham i Skandinavien til sommer, og det er vi meget stolte af at lægge festival til, siger Ulrik Ørum-Petersen.
Internationale stjerneartister som sangerinden Cat Power, den fremadstormende indietrio London Grammar, den elektroniske hiphopkunstner Flying Lotus og sangcharmøren Miguel er allerede annonceret blandt sommerens optrædende.
Også danske kunstnere som postpunkbandet The Minds of 99 og "Shackled Up"-stjernen Alex Vargas pryder årets plakat.
Foruden musikken består festivalen også af samtaledebatter om alt fra lyst til medier, kunst og spændende madoplevelser.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde