Penelope Cruz: Svært at snakke engelsk
Foto: Marion Curtis/AP
AP/Polfoto
Den spanske skønhed Penelope Cruz fortæller, at hun stadig føler sig mest tryg, når hun spiller med i film på sit modersmål.
Den smukke skuespillerinde synes nemlig, det er svært at spille med i engelsk-sprogede film.
- Når jeg spiller skuespil, er jeg nødt til at lukke en del af min hjerne ned, så det hele kan flyde naturligt. Jeg skal bare være i øjeblikket og ikke tænke på ord, fortæller Penelope Cruz til Femalefirst.co.uk
Men det sted har skuespillerinden svært ved at nå, når hun samtidig skal tale engelsk.
- Når jeg arbejder i et sprog, som ikke er mit modersmål, er jeg nødt til at tænke over ordene hele tiden, fortæller den spanske stjerne.
Cruz, der har en 18 måneder gammel søn med ægtefællen Javier Bardem, talte kun meget lidt engelsk, da hun debuterede som skuespiller. Med tiden er ordforrådet vokset, men stjernen skal stadig tænke meget over sine engelsk-sprogede roller.
- Jeg skal ikke klage, for det er fantastisk at spille skuespil. Men sproget bliver aldrig nemt for mig, siger den smukke Penelope Cruz.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde