Skuespillerinden Penélope Cruz var et par måneder inde i sin graviditet, da indspilningerne til den nye "Pirates of The Carribean"-film gik i gang sidste år.
Nu fortæller Cruz, at hun i løbet af scenerne med blandt andet Johnny Depp havde svært ved at kontrollere det nyskabte pres på sin blære.
- I de timer, optagelserne stod på, var jeg nødt til diskret at gå i vandet hvert kvarter for at tisse. Det er en af de situationer, du vil huske resten af dit liv, siger hun til Entertainment Weekly.
Hovedparten af optagelserne til den nye film foregik på Hawaii, men da holdet rykkede længere mod syd og længere væk fra civilisationen, var der ikke længere nogen vej udenom for 36-årige Penélope Cruz.
- Folkene bag filmen tog sig virkelig godt af mig. Men da vi var i Puerto Rico, efterlod de mig og Johnny Depp på en øde ø uden toiletter. For en gravid kvinde kan det være et ret stort problem, siger hun.
Den 11. januar i år var trængselstiderne imidlertid overstået for Penélope Cruz, da hun fødte sønnen Leo, som hun har fået sammen med sin mand, skuespilleren Javier Bardem.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned